Solceller – Dag 1

Så har jeg fået solcellerne på taget koblet til el nettet. Anlægget blev bestilt i november sidste år så jeg er kommet med på den gamle årsbaseret nettoafregning, så det er jo dejligt 🙂

Anlægget består af:

  • 15 stk. Winaico WSP 190 paneler.
  • 1 stk. Kostal Piko 3.0 inverter

Det skulle kunne levere 2400 kWh pr år, det svare nogenlunde til mit forbrug pt. Det er en el installatør der har sat det op, så jeg kan ikke fortælle en masse om beslag osv.

Men det første jeg selv gjorde var at få inverteren på nettet, så den kan sende log data ud, det er jo lidt sjov at kunne følge med i hvad der bliver lavet også når man ikke er hjemme.

Jeg havde fundet frem til Suntrol Portal som Kostal Piko invertere kan sende data til uden yderlige enheder. Suntrol har en vejledning til Kostal Piko intvertere, følg den, jeg overså nemlig man skulle have external router sat til og skrive “go online” (uden “”) før der kom data af sted. På portalen kan du også vælge at offentliggørende dit system så alle kan følge med i hvad det laver, og du kan fx ligge billeder ind.

kostal1

Min inverter har fået en fast IP så jeg også kan bruge PIKO Master Control softwaren til at holde lidt øje med den (ikke sikkert det er nødvendigt, men jeg kan godt lide ting har fast IP).

Under Info siden på inverterens webinterface kan man se hvornår den sidst har sendt data, “last portal connection”. Du skulle kunne se dine data med det samme på Suntrol portalen efter den har sendt dataen, ellers er er noget galt.

Det er muligvis fordi det er oversat fra tysk, men jeg synes webinterfacet på inverteren nemt kunne gøres meget bedre! Men okay, det er jo heller ikke hoved formålet med enheden…

Her kommer lidt statistik på den første dag:

sol-stats-dag1

Har altså lavet næsten 13 kWh i dag, så det er da vist en god begyndelse.

Udgivet i Uncategorized Etiket: ,

Nyt site og blog

Her ser du min nye side, hvor jeg er gået over til WordPress på det meste i stedet for mit eget simple PHP kode.

Har samtidigt flyttet min blog til kim.vigrasmussen.dk i stedet for blog.kimilise.dk, og så vil jeg satse på at få lidt liv i den igen. Jeg havde ikke fået skrevet indlæg i den siden 2007, så nu er den helt nedlagt, men dog tilgængelig på Internet Archive.

Jeg vil prøve at skrive lidt om mine tanker.. ja hvad skal man ellers med en blog, men også om mine oplevelser som IT konsulent. Så der kommer måske lidt forskellige tips her på en lidt anden måde end min wiki.

Så det jeg kan komme til at skrive om er noget med Windows Server 2008 R2+, Microsoft Office 365, Powershell og i den dur, samt Open Street Map som jeg går en del op i. Så har jeg da tænkt mig at skrive lidt om digital streaming i hjemmet, og det kan da ikke udelukkes der kommer et enkel indlæg om FDF 🙂

Mine forskellige undersider er også flyttet, men har ikke fået lavet så meget om i designet endnu, men det kommer nok. Så derfor ser fx mit CV lidt “mærkeligt” ud i forhold til denne side.

Det var det for nu 🙂

Udgivet i Uncategorized