Lidt om Netflix, WD TV og Kindle

Ja, det gik ikke så godt med at få skrevet lidt mere her på bloggen end sidst, men nu kommer der da lige et indlæg her på årets sidste dag 🙂 Her kommer lidt anbefalinger og tanker om nogle af de enheder jeg har brugt og fået anskaffet i år.

Først WD TV Live (3. gen) medieafspilleren, er jeg faktisk ret glad for. Den kan afspille rigtig mange fil formater, hvor jeg synes DVD-ISO er den vigtigste. Da jeg så har fået mine små 200 DVD’ere lagt på min Synology NAS, så nu er jeg fri for at skulle finde filmen på hylden og sætte den i DVD maskinen. Den kan endda også huske hvor man kom til på de forskellige filer, så det er nemt at vende tilbage, hvis man bliver afbrudt midt i filmen. Og så kan den også bruges til Netflix og YouTube.

Jeg har ikke undersøgt marked ret godt siden jeg fik WD TV Live, men jeg tror stadig det er den bedste “alt-i-en” løsning, hvis man vil slippe for DVD kasser og se Netflix. Den er muligvis ikke lige så hurtig som fx Apple TV i menuer osv, men frem for at have flere enheder fortrækker jeg den. Sammen med Logitech Harmony Touch så er det dejligt nemt at starte en film eller Netflix.

Ja så lad mig forsætte med lidt tanker om Netflix. Jeg har kun brugt den danske udgave, hvor mange klager over udvalget er noget mindre end i USA, det kan jeg ikke konkret udtale mig om, men det er sikkert ikke forkert. Selvom jeg er nørd så gider jeg faktisk ikke “bøvle” med at synde Netfilx til at tro jeg er i USA bare for at se flere film/serier eller spare penge. Mange er skuffet over der mangler sæsoner her og der i serier og nogle film af en serie, men som Netfilx forklarer så er det sådan rettighederne er i dag og det er også det der er forskellen på eje og leje. Jeg må sige jeg er glad for Netflix, jeg har fået set mange flere serier og film end jeg ville købe og have på hylden. Måske jeg endda vil købe nogle af dem på DVD når de udløber på Netflix. Så de 79,- er en god besparelse.

Jeg så gerne der var måske 3 forskellige streaming tjenester i Danmark som vil kunne have “alt”, hvis de så hver koster 79,- er det under 240,-/mdr. og det er noget mindre end hvad mange TV pakker koster. Det ville være en stor besparelse og stor konkurrence til de forskellige TV udbydere. Men man kan ikke spå om hvad der vil ske… 🙂

flixfilm.dk skriver hver uge hvad der er af nyheder på Netflix, der kommer faktisk ret meget nyt hver uge, så hold øje der.

Til sidst lidt om den nye Amazon Kindle Paperwhite 2013, som jeg har fået efter min chef var en tur i USA.

Kindle-first start

Sådan ser den ud inden man starter den første gang, og nej det er ikke en folie der er sat over som man tit ser, det er skærmen der ser sådan ud! Nu har jeg ikke set e-ink skærme i virkeligheden før så det var lidt vildt at se på, at det så meget ligner papir.

Da den var købt på min chef konto var den allerede sat op med den og logget ind da jeg fik den på internettet, men det var hurtigt at ændre. Jeg er i forvejen ikke den store læsehest, men jeg tænker jeg vil komme til at læse lidt mere med den da den er nemmere at ligge med i sengen og sofaen, end en stor bog.

Det jeg dog har brugt mest indtil videre er Send to Kindle fra Firefox, når jeg kommer forbi en lidt længere artikel så sender jeg den til min Kindle hvor det er meget mere behageligt at læse på. Og den er ikke større end jeg kan holde den i en hånd og læse, selv med et cover på. Så den kan jeg godt anbefale her fra. Bare lidt mærkeligt den skal købes i USA for at få den sendt til Danmark, når de har den i UK. Det er kun WiFi udgaven jeg har da 3G blev udsolgt mens min chef var derovre, den kunne ellers også have været sjov at have, selvom 3G er blevet ret begrænset.

Ja den var en lang smøre her fra, håber det gav lidt mening! 😀

Godt nytår!

Udgivet i Smart living Etiket:

Windows 8 / Server 2012 – Modern UI

Så blev Windows 8.1 endelig frigivet, download den i “Store” hvis du allerede er på Windows 8 og en times tid senere (afhængig af båndbredde og hardware) er den installeret.

Det var dejligt nemt at installere 8.1, men dumt man næsten bliver krævet en Microsoft konto for at komme videre efter installation. Man kommer videre uden ved at logge ind med forkerte oplysninger et par gange, så kommer muligheden for at forsætte uden Microsoft konto. Er det den nye  Modern UI stil..?

Nu har jeg kørt med Windows 8 og Windows Server 2012 ca. ½ års tid, og er ved at vænne mig til “underlighederne”, men jeg synes nu der er flere ting der virker mærkeligt og ikke særlig logisk.

Fx alt det skiften rundt mellem MUI og skrivebordet, som man kommer ud for hvis man fx hvis man finder en tekst eller Word/Excel fil i SkyDrive og vil åbne den, så ryger man tilbage til skrivebordet, hvorfor så bruge MUI i første omgang? Det giver slet ingen mening på en tablet (eller PC).

Dog kan jeg se mange indstillinger nu er muligt i MUI med 8.1, så det er da et skridt på vejen, men giver stadig ikke mening så længe skrivebordet er bagved. Det virker lidt som dengang Windows var en DOS skal (sat på spidsen).

Det var den ene ting jeg har imod MUI, den anden er selve udseendet. Hvorfor skal det hele være så fladt? Man kan ikke på forhånd se om det bare er en tekst, eller en knap man gøre noget ved. Jeg synes det hele er ret fladt og kedeligt, se bare Windows logoet:

Windows_8_Logo

Se de andre loger her, Windows 3 ikonet er snart lige så kedeligt.

Og her er et eksempel på en kæmpe fejl i tankegangen:

Windows Server 2012 tap to

Hvordan “tapper” man inde i en VMware maskine og så på en server, hvor kan jeg købe en tablet med Windows Server 2012?

Heldigvis kan vi nu med Windows 8.1 starte op direkte til skrivebordet, så man ikke skal forbi MUI “start”-menuen først. Jeg vil sige det sådan set var en nødvendig funktion at få lavet, så længe skrivebordet er en mulighed.

Og her til slut endnu en god ting, hvis du ikke allerede har set den, i Windows 8, eller rettere i Fjernskrivebord klienten, “Smart tilpasning af størrelse”:

Win8-RDP-SmartResize

Med den sat til følger skærmbilledet vinduesstørrelsen. Ja det er så faktisk ikke en nyhed, kun der nu er direkte adgang til den, tidligere skulle man rette i .rdp filen.

Udgivet i Microsoft Etiket: , , , , ,

Lidt tanker om Ingress m.m.

Ja der har været lidt stille her, men lad mig se om jeg kan få lidt gang i bloggen igen 🙂

I mellemtiden er jeg blevet level 8 i Ingress, det højeste mulige lige nu. Ja det er faktisk 2 mdr. siden. I forhold til de sidste 1-2 mdr. op til jeg blev 8’er har jeg dog ikke været ret aktiv siden som jeg kunne have været. Det er dog blevet til nogle gode felter forskellige steder og en del portaler indsendt.

En ny ting i Ingress scanner app er Agent tabben:

Ingress_Agent_06-10-2013

Hvor man kan se lidt forskellige statistikker for sit spil, det er meget sjovt for os nørder. Det er dog en smule træls den ikke har talt med fra dag 1. Jeg har fx lagt en del flere felter ned end 8, men så er det jo bare om at komme i gang fra nu af.

Som jeg var lidt inde på i forrige indlæg ser jeg lidt Ingress som et slags evigheds spil, og derfor kan det jo godt blive en smule kedeligt da der jo ikke på den måde er noget “fremskridt”. Men det er næppe meget anderledes i andre slags “Massively multiplayer online game”. Dog er det stadig lidt sjovt at se om man kan overtage et område, og tænke lidt fx kan man tage en portal længere væk, og dermed tage hele det område man gerne vil lave sin farve (BLÅ).

Efter jeg er begyndt at spille Ingress, eller skulle man sige dyrke?, er der endnu en ting at tjekke når jeg vil køre en tur et sted. I forvejen tjekker gerne for Geocaches og Munzees, men nu skal der altså også tjekkes for Ingress portaler så det er lige med at huske det hele 🙂

Udgivet i Uncategorized Etiket: , ,

Lokationsbaserede spil – Ingress

Start med at læse mit forrige indlæg om lokationsbaserede spil, hvis du ikke allerede har læst det, for at få en kort beskrivelse af Ingress spillet, og andre lokationsbaserede spil.

Ingress kan kort beskrives som et spil hvor det gælder om at “overtage verdensherredømmet”, ved at linke portaler så der dannes felter enten af “de gode” eller “de onde”. Det kan nævnes at det som regel står meget lige mellem de grønne og blå i spillet med hvem der har kontrol med mest, men der er da udsving engang i mellem når der bliver lavet store felter forskellige steder, men de tages nok ofte ret hurtigt ned igen af modstanderne. Ja som det er nu er det faktisk et slags uendeligt spil.

Med min stadig korte erfaring med Ingress vil jeg sige det er sjovest når der er en rimelig lige kamp i lokal området, så begge grupper er nogenlunde lige opsat på at have det i sin farve. Ellers er det jo for nemt for den ene gruppe bare at have det altid i sin farve, så tænker jeg det må blive lidt kedeligt. Så kan man ikke på samme måde spille lidt i hverdagen, men er nød til at tage en tur til et andet område med andre portaler og mere aktivitet.

Kan læse på Google Plus grupperne, se link længere nede, at nogle stopper eller nedsætter deres spil aktivitet, fordi de er kommet i pt højeste level (8) og dermed sådan set ikke er mere for en selv at kæmpe for, udover det selvfølgelig er nemmere at nedlægge modstandernes portaler. Mon ikke Niantic Labs (Google) kommer med flere levels, en fraktion/gruppe ekstra, eller ekstra godter til spillere i level 8 engang i fremtiden for at fastholde spillerne, Ingress er jo stadig i “lukket” beta.

Hvis man allerede, som mig i nogen grad, bruger fx Munzee og Geocaching (se forrige indlæg, der kommer senere selvstændige indlæg for de 2) for at se nogle spænende steder i landet, kan Ingress være en ekstra ting at tage sig selv efterhånden som flere og flere portaler bliver godkendt. Samt hvis man er lidt kunst interesseret da portalerne ofte er kunstværker eller spænende bygninger. Jeg har endnu ikke deltaget i nogle Ingress events, så jeg kan ikke udtale mig om den “sociale side” af spillet, for det er der bestemt også. Indtil videre har jeg kun mødt et par andre Ingress spillere når de var i mit lokal område samtidigt med jeg var ude og spille, og det gør det noget nemmere at en højere level spiller kommer og hjælper en med at stige lidt i level.

Ja så det er en god måde at komme ud i naturen og få lidt frisk luft 😀 Jeg har stadig et par invites til Ingress, hvis det har interesse.

Og bare rolig hvis det lyder lidt mærkeligt/svært, det første man skal i gennem er en grundig træning hvor man prøver at hacke, bombe og linke portaler 🙂

Danske Google Plus Ingress grupper:

God fornøjelse!

Udgivet i Uncategorized Etiket: , ,

Remote Desktop: Smart sizing

Jeg vil lige dele noget ret smart og savnet i Windows 8, men åbenbart ikke nyt.

Når man er på en server/computer med Remote Desktop/fjernskrivebord kan man kun sætte vinduet til bestemte størrelser ved logon. Men i Windows 8 er der kommet en smart mulighed:  Smart sizing / Smart tilpasning af størrelse.

Klik øverst til venstre på ikonet, og vælg Smart sizing / Smart tilpasning af størrelse:

Win8-RDP-SmartResize

Nu tilpasser billedet sig vindue størrelsen. Dejligt!

Endeligt noget smart 🙂 Men det har så (åbenbart) været en mulighed siden Windows XP, hvis man manuelt ændrede i .rdp filen.

Se mere: Smart Sizing Exposed in Remote Desktop UI, at last!

Udgivet i Microsoft Etiket: , , ,

Logitech Harmony Touch – En anmeldelse

Har haft en Logitech Harmony Touch i et par ugers tid nu, så vil komme med en “lille” anmeldelse af den.

I dag har jeg fjernbetjeninger til LG TV, Denon receiver, WD TV Live, Samsung BluRay/Harddisk optager og en Denon DVD afspiller jeg dog ikke bruger ret meget:

old-remotes

Det fylder jo en del, og er lidt besværligt: For at se Netflix på WD TV Live, skal receiver og TV også tændes og indstilles til den rigtige indgang. Altså 3 fjernbetjeninger jeg skal have fat i bare for at se Netflix.

Med Logitech Harmony Touch kan jeg nøjes med et enkelt klik på touch skærmen og den sætter det hele i gang og efter kort vente tid er Netflix i gang 🙂

De helt basis tænd og sluk af enheder er hurtigt opsat via myharmony.com, men for at få den til at starte Netflix på WD TV Live skulle der lidt tilpasning til:

Logitech Harmony Touch Netflix

Først ændrede jeg på WD TV Live så “0” åbnede Services, så kunne jeg få Logitech Harmony Touch til at gå ned og hen til Netflix ikonet, trykke og så starte Netflix.  Lækkert 🙂 Der skulle sættes et par sekunder vente tid ind mellem nogle af sekvenserne for at tage hensyn til WD TV Live lige skal opdatere interface visning.

Hurtigt fik jeg dog et andet problem: Hvis jeg ikke gik direkte i seng efter Netflix kiggeri og ville se TV igen, så slukkede Logitech Harmony Touch godt nok WD TV Live og receiveren, og forsøgte at sætte LG TVet tilbage på TV, men den skiftede i stedet til en forkert indgang (den næste i rækken). Det fik jeg løst ved at sætte et tryk på TV/Radio knappen ind i TV aktiviteten, og det har endnu ikke givet andre problemer.

Endnu en lækker ting ved Logitech Harmony Touch er at ikonerne til både aktiviteter og TV kanaler kan tilpasses:

Logitech Harmony Touch front

Jeg har fundet flere ikoner på IconHarmony. Der kan også findes TV logo ikoner på LyngSat. Ellers kan de også laves selv i 140*140 px, har lavet en fil her med de ikoner jeg har brugt både fra IconHarmony og hjemmelavet.

En lille note om TV indstilling: Logitechs database over hvilke TV kanaler der er tilgængelige var ikke helt opdateret, de nye DR kanaler og TV2 Fri manglede fx når jeg valgte Stofa i Billund. Men man kan heldigvis lade være med at vælge noget og selv tilpasse alt. Nu i stedet for at flytte rundt på kanaler efter søgning kan man bare opdatere kanal nr på Harmony Touch i stedet, hvilket jeg umiddelbart finder nemmere.

I de nu 3 uger jeg haft fjernbetjeningen har jeg efter den første fulde opladning kun ladet den 2 gange, og først gang var efter 1,5 uge. Så det synes jeg virker rimeligt, jeg var nervøs for den skulle sidde i laderen hver anden dag (groft sagt) og så ville jeg nok ikke komme til at bruge den ret meget. Det er selvfølgelig afhængig af brug og lys indstillinger. Læs et af mine tidligere indlæg hvis batteri tiden er for kort 😉

Så alt i alt er jeg glad for den, kan godt få en anbefaler her fra 😀 Til sidst et par links til andre anmeldelser af Logitech Harmony Touch som er værd at læse:

Udgivet i Smart living Etiket: , ,

Windows Server 2012 – Fjerne PowerShell og Server Manager genvej

Windows Server 2008 R2 og 2012 synes brugere har brug for direkte adgang til PowerShell og Server Manager også med et Remote Desktop setup, men det har de fleste normale brugere ikke brug for. Så derfor vil man gerne fjerne den standard genvej der er til PowerShell og Server Manager i proces linjen. Der er ingen nem GPO til at gøre dette, som ellers var at foretrække, men det kan gøres helt enkelt ved at ændre fil rettigheder på de 2 genveje der blive kopieret ved første login af nye brugere.

Find filerne her:

  • C:\ProgramData\Microsoft\Windows\Start Menu\Programs\System Tools\Windows PowerShell.lnk
  • C:\ProgramData\Microsoft\Windows\Start Menu\Programs\Administrative Tools\Server Manager.lnk

Fjern Alle og Brugere fra listen:

Windows Server 2012 Windows PowerShell remove

Dermed har administrator stadig adgang til filen.

Det var det 🙂

Udgivet i Microsoft Etiket:

Solceller – Første måned

Så har jeg haft solceller en måned, ja faktisk lidt mere, men nu har jeg haft solstrøm den første kalender måned (maj). Lad os se hvor meget det har lavet:

Først dag for dag hvad anlægget har produceret:

sol_maj-2013

Sådan ser min måler aflæsning ud:

el-forbrug_maj-2013

Og til sidst netto udvekslingen fra SEs hjemmeside:

el-forbrug-netto_maj-2013

Mine servere/NAS har været slukket her i maj, så derfor er forbruget noget lavere end det ellers ville, men ellers kan man jo se sol anlægget har produceret langt over det dobbelte af hvad mit forbrug er. Så er det blevet sat godt i “banken” til vinter 🙂

Jeg har lavet dette aflæsningsskema til varme, vand, el, solceller som I frit må bruge, til at holde til styr på forbrug og sol produktion.

Se forrige indlæg om solceller for forklaring udregningen.

Til slut skal I da lige have et par links til Wikipedia:

Teknisk om solceller, og så en tidslinje over solenergi, lidt sjovt at se det går helt tilbage til sidst i 1800-tallet.

Udgivet i Uncategorized Etiket: ,

Lokationsbaserede spil

Hvad er lokationsbaserede spil? Ja kort fortalt er det spil til smartphone eller GPS der kan gøre en tur lidt sjovere, eller man ser steder man ellers ikke ville komme til at se.

Geocaching

For at starte med det sidste. Geocaching er kort fortalt skattejagt med GPS eller i dag smartphone. Man finder koordinater på geocaching.com, tager ud og finder en lille boks med forskellige små ting (bytte ting), typisk legetøj til 10-20kr, som man bytter med noget andet man selv har med, og skriver i en log bog man har været der.

Hvad sjovt er der så i det? Jo, kasserne ligger ofte steder med en eller anden god historie, udsigt, eller bare et sjovt/spøjst sted. Stederne er måske ikke så kendte af andre end de lokale, så det er en oplagt leg/sport til når man er på tur eller ferie.

Der er over 2 millioner geocaches gemt i hele verden, så der er nok at tage fat på! Alle er dog ikke lige spænende, fx “mikroer”, der kan være de gamle filmhylstre, hvor der ikke er plads til bytte ting. Ofte er de dog heldigvis gemt steder hvor der ikke er mulighed for andre størrelser fx i byen. Så ved dem er det mere for stedet end selve kassen eller bytte tingende. Hvis den da ellers ikke kun er gemt for at få et tal i statistikken.

Jeg fandt selv min første cache i sidste halvdel af 2005, men rundede først 800 stk her i 2013, så jeg har ikke ligefrem haft fart på. Mange andre meget nyere geocachere har fundet langt over 5000-10000 stk. Jeg har lavet en lille side om mit geocaching, se menu i toppen eller her.

Ellers læs meget mere om geocaching på Wikpedia, Dansk Geowiki eller spørg på Dansk Geocaching Forum.

Munzee

Munzee minder lidt om geocaching, i den forstand man skal finde et bestemt sted og logge sit besøg. I Munzee er dog med sin smartphone og Munzee app, der faktisk bare scanner en QR kode. Og så har man logget sit besøg, ikke noget med at skrive i en log bog eller bytte ting. Så umiddelbart lidt kedeligt for børnefamilier tænker jeg, men man kan stadig få set steder man ellers ikke kendte til. Jeg har fx lavet en Munzee i nogle af mine gemte geocaches.

Jeg tror hvis geocaching var opfundet i dag, og ikke for over 10 år siden, ville det indeholde en QR kode som en Munzee for nemmere logging og det ville være sværere at snyde. Der er jo ikke noget teknisk i geocaching der forhindre en i at sidde hjemme og logge alle caches.

Der skulle være over 4.000 Munzees i Danmark og over 500.000 i hele verden lige nu. Læs mere om Munzee på Wikipedia og munzee.com.

Ingress

Ingress er det nyeste spil af dem jeg nævner her. Det er lavet af Google (eller Niantic Labs) i november 2012. Jeg har ikke spillet det ret meget endnu, men det lokationsbaserede i spillet er at man skal hen til “portaler” brugere har indsendt og fået godkendt (det er typisk kunst eller flotte bygninger, se Googles krav), og hacke dem. Så på den måde kommer man også rundt og måske ser noget man ellers ikke ville.

Læs mere på Wikipedia.

Woop

Woop er faktisk ikke et spil eller leg som de andre jeg har nævnt, men en app spejderne har lavet. Den indeholder 3 forskellige spil der kræver man laver noget udenfor.

Se mere på spejderne.dk.

 

Der findes selvfølgelig mange andre udendørs lokationsbaserede spil eller aktiviteter Wikipedia har en oversigt her. Så det er bare at komme i gang og prøve dem af 🙂

Udgivet i Uncategorized Etiket: , , , , ,

Solceller – uge 1

Så har jeg haft solcelle anlægget sat til en uges tid, lad os se hvad den har produceret i den tid…

Mit normal el-forbrug på en måned svinger mellem 150 – 200 kWh, alt efter hvor mange servere/NAS osv jeg har tændt.

Der er produceret over 86 kWh på denne uge, så det vil jeg sige er ret godt.

Kan vist ikke være utilfreds med det 🙂

 

Med nettomålerordningen og en el måler med 2 tælleværker er det ikke længere helt nemt at udregne sit egentlige el-forbrug. Hvor man før jo bare kunne se på måleren hvor meget strøm der er kommet ind fra el-nettet og så regne forskellen ud og så havde man sit forbrug. Skal man i dag kigge på tæller 1 (det man har købt), tæller 2 (det man har solgt) og solcelle inverteren.

Syd Energi (som er det selskab der levere el hvor jeg bor) har en fin beskrivelse og tegning af hvordan man skal regne det ud, samt hvordan man regner ud hvor meget af strømmen der er fra solcelle anlægget.Ja, det er jo logisk, men kan være lidt svært lige at forstå hvordan, men læs den igennem et par gange 😀

Udgivet i Uncategorized Etiket: ,