Windows 8 / Server 2012 – Modern UI

Så blev Windows 8.1 endelig frigivet, download den i “Store” hvis du allerede er på Windows 8 og en times tid senere (afhængig af båndbredde og hardware) er den installeret.

Det var dejligt nemt at installere 8.1, men dumt man næsten bliver krævet en Microsoft konto for at komme videre efter installation. Man kommer videre uden ved at logge ind med forkerte oplysninger et par gange, så kommer muligheden for at forsætte uden Microsoft konto. Er det den nye  Modern UI stil..?

Nu har jeg kørt med Windows 8 og Windows Server 2012 ca. ½ års tid, og er ved at vænne mig til “underlighederne”, men jeg synes nu der er flere ting der virker mærkeligt og ikke særlig logisk.

Fx alt det skiften rundt mellem MUI og skrivebordet, som man kommer ud for hvis man fx hvis man finder en tekst eller Word/Excel fil i SkyDrive og vil åbne den, så ryger man tilbage til skrivebordet, hvorfor så bruge MUI i første omgang? Det giver slet ingen mening på en tablet (eller PC).

Dog kan jeg se mange indstillinger nu er muligt i MUI med 8.1, så det er da et skridt på vejen, men giver stadig ikke mening så længe skrivebordet er bagved. Det virker lidt som dengang Windows var en DOS skal (sat på spidsen).

Det var den ene ting jeg har imod MUI, den anden er selve udseendet. Hvorfor skal det hele være så fladt? Man kan ikke på forhånd se om det bare er en tekst, eller en knap man gøre noget ved. Jeg synes det hele er ret fladt og kedeligt, se bare Windows logoet:

Windows_8_Logo

Se de andre loger her, Windows 3 ikonet er snart lige så kedeligt.

Og her er et eksempel på en kæmpe fejl i tankegangen:

Windows Server 2012 tap to

Hvordan “tapper” man inde i en VMware maskine og så på en server, hvor kan jeg købe en tablet med Windows Server 2012?

Heldigvis kan vi nu med Windows 8.1 starte op direkte til skrivebordet, så man ikke skal forbi MUI “start”-menuen først. Jeg vil sige det sådan set var en nødvendig funktion at få lavet, så længe skrivebordet er en mulighed.

Og her til slut endnu en god ting, hvis du ikke allerede har set den, i Windows 8, eller rettere i Fjernskrivebord klienten, “Smart tilpasning af størrelse”:

Win8-RDP-SmartResize

Med den sat til følger skærmbilledet vinduesstørrelsen. Ja det er så faktisk ikke en nyhed, kun der nu er direkte adgang til den, tidligere skulle man rette i .rdp filen.

Udgivet i Microsoft Etiket: , , , , ,