Lokationsbaserede spil

Hvad er lokationsbaserede spil? Ja kort fortalt er det spil til smartphone eller GPS der kan gøre en tur lidt sjovere, eller man ser steder man ellers ikke ville komme til at se.

Geocaching

For at starte med det sidste. Geocaching er kort fortalt skattejagt med GPS eller i dag smartphone. Man finder koordinater på geocaching.com, tager ud og finder en lille boks med forskellige små ting (bytte ting), typisk legetøj til 10-20kr, som man bytter med noget andet man selv har med, og skriver i en log bog man har været der.

Hvad sjovt er der så i det? Jo, kasserne ligger ofte steder med en eller anden god historie, udsigt, eller bare et sjovt/spøjst sted. Stederne er måske ikke så kendte af andre end de lokale, så det er en oplagt leg/sport til når man er på tur eller ferie.

Der er over 2 millioner geocaches gemt i hele verden, så der er nok at tage fat på! Alle er dog ikke lige spænende, fx “mikroer”, der kan være de gamle filmhylstre, hvor der ikke er plads til bytte ting. Ofte er de dog heldigvis gemt steder hvor der ikke er mulighed for andre størrelser fx i byen. Så ved dem er det mere for stedet end selve kassen eller bytte tingende. Hvis den da ellers ikke kun er gemt for at få et tal i statistikken.

Jeg fandt selv min første cache i sidste halvdel af 2005, men rundede først 800 stk her i 2013, så jeg har ikke ligefrem haft fart på. Mange andre meget nyere geocachere har fundet langt over 5000-10000 stk. Jeg har lavet en lille side om mit geocaching, se menu i toppen eller her.

Ellers læs meget mere om geocaching på Wikpedia, Dansk Geowiki eller spørg på Dansk Geocaching Forum.

Munzee

Munzee minder lidt om geocaching, i den forstand man skal finde et bestemt sted og logge sit besøg. I Munzee er dog med sin smartphone og Munzee app, der faktisk bare scanner en QR kode. Og så har man logget sit besøg, ikke noget med at skrive i en log bog eller bytte ting. Så umiddelbart lidt kedeligt for børnefamilier tænker jeg, men man kan stadig få set steder man ellers ikke kendte til. Jeg har fx lavet en Munzee i nogle af mine gemte geocaches.

Jeg tror hvis geocaching var opfundet i dag, og ikke for over 10 år siden, ville det indeholde en QR kode som en Munzee for nemmere logging og det ville være sværere at snyde. Der er jo ikke noget teknisk i geocaching der forhindre en i at sidde hjemme og logge alle caches.

Der skulle være over 4.000 Munzees i Danmark og over 500.000 i hele verden lige nu. Læs mere om Munzee på Wikipedia og munzee.com.

Ingress

Ingress er det nyeste spil af dem jeg nævner her. Det er lavet af Google (eller Niantic Labs) i november 2012. Jeg har ikke spillet det ret meget endnu, men det lokationsbaserede i spillet er at man skal hen til “portaler” brugere har indsendt og fået godkendt (det er typisk kunst eller flotte bygninger, se Googles krav), og hacke dem. Så på den måde kommer man også rundt og måske ser noget man ellers ikke ville.

Læs mere på Wikipedia.

Woop

Woop er faktisk ikke et spil eller leg som de andre jeg har nævnt, men en app spejderne har lavet. Den indeholder 3 forskellige spil der kræver man laver noget udenfor.

Se mere på spejderne.dk.

 

Der findes selvfølgelig mange andre udendørs lokationsbaserede spil eller aktiviteter Wikipedia har en oversigt her. Så det er bare at komme i gang og prøve dem af 🙂

Udgivet i Uncategorized Etiket: , , , , ,
0 kommentarer til “Lokationsbaserede spil
2 Pings/Trackbacks til "Lokationsbaserede spil"
  1. […] komme til at bruge den ret meget. Det er selvfølgelig afhængig af brug og lys indstillinger. Læs et af mine tidligere indlæg hvis batteri tiden er for […]

  2. […] med at læse mit forrige indlæg om lokationsbaserede spil, hvis du ikke allerede har læst det, for at få en kort beskrivelse af Ingress spillet, og andre […]